Lejer melder boligselskab for overvågning

Det store boligselskab AAB Vejle er blevet meldt til politiet. En beboer mener nemlig, at de nye dørlåse med samtaleanlæg og videokamera i flere af AABs afdelinger er ulovlige.

- Vi har netop fået en syv-otte tommers skærm sat op ved vores dørtelefon, forklarer Flemming Leer Jakobsen til Vejleamtsfolkeblad.dk:

- I 30 sekunder kan vi ved at trykke på en knap se, hvem der ringer på til opgangen og vores lejlighed.
Det er en overtrædelse af lov om tv-overvågning, hævder han.