Get Adobe Flash player

Vagt fra PRO-aktiv opdager brand

Vægteren opdagede branden på en landejendom, hvor der var en hest.

Brandfolkene fra Brand og Redning Herning rykkede i nat ud til en landejendom lidt uden for Snejbjerg. Her havde en vægter ringet efter brandmændene, efter at han havde opdaget røgudvikling fra et pillefyr i en lade. Mens brandfolkene var undervejs, gik vægteren selv i gang med en pulverslukker.

- Han havde faktisk fået slukket det hele, da vi kom derud, så vi gjorde ikke så meget. Men vi måtte ringe efter en dyrlæge, da en hest, der stod i den anden ende af laden, havde indåndet noget af røgen, forklarer indsatsleder Michael Jacobsen.

Hesten har formentlig ikke lidt overlast, men skulle tilses af en dyrlæge igen i dag.