Get Adobe Flash player

Vagtfirma misbrugte navn og logo

Vi har tidligere omtalt en sag med vagtfirmaet Group G9 i København, der ulovligt brugte SikkerhedsBranchens navn og logo i markedsføring, og i den forbindelse uberettiget oplyste at være ISO-certificeret gennem SikkerhedsBranchen.

Sagen er nu afsluttet i et lukket retsmøde i Københavns Byret under ledelse af en dommer. Det er med et forlig, så der ikke bliver en egentlig retssag. I forliget får SikkerhedsBranchen ret i alle sine påstande og accepterer en erstatning på 10.000 kroner plus 11.050 kroner i sagsomkostninger, så den samlede udgift for Group G9 bliver 21.050 kroner for at misbruge SikkerhedsBranchens navn.

Firmaet skal fjerne SikkerhedsBranchens navn og logo fra sin hjemmeside, brevpapir osv.

Kilde : Sikkerhedsbranchen