Get Adobe Flash player

Vagtfirma holder øje med 150 fulde tyskere

Vagtfirma holder øje med 150 fulde tyskeres hærgen i sommerhusområde

På forhånd havde handelslivet i Blåvand frygtet uge 18.

Det er nemlig den uge hvor mange unge tyskere lejer sig ind i sommerhuse, og drikker sig fra vid og sans.

Trods advarsler mod at leje ud til de unge, ser det ud til, at mange unge igen er at finde i byen.

Lørdag aften kl. 22.20 måtte politiet rykke ud til Blåvandvej, hvor 150 unge tyskere foranstaltede uro, da de råbte og skreg i gaden.

Da politiet kom derud, var de spredt for alle vinde, men en 19-årig tysker blev anholdt for at køre i spirituspåvirket tilstand.

Søndag aften var den gal igen, da politiet blev kaldt ud til området omkring SPAR, hvor 75 unge tyskere råbte og skreg.
De var dog væk, da politiet nåede derud.

Disse optrin ærgrer formanden for Blåvand-Ho Handels- & Erhvervsforening, Bjarne Nørgaard Knudsen. - Jeg troede, der var styr på det. - Sidste år havde vi problemet med helt unge i uge 17 samt uge uge 21 og 22, fortæller Bjarne Nørgaard Knudsen. I år ligger den første uge dog i uge 18, og formanden vil nu tage affære. - Jeg har nu kontaktet bestyrelsen, og hørt om ikke vi kan gøre noget ekstraordinært, så nu har vi hyret et vagtfirma som vil være herude hver aften i denne uge fra kl 22.00 til 02.00. Hvis der er behov for, at de bliver længere tid, så gør de også det, fortæller han.

Mandag aften var politiet også mødt op for at patruljere i omådet.

Politiet melder om fire stjålne cykler og tre cykler der er udøvet hærværk mod.

Læs mere: http://varde.lokalavisen.dk/vagtfirma-holder-oeje-med-150-fulde-tyskeres-haergen-i-sommerhusomraade-/20120501/artikler/705019725/2071#ixzz1tizxCAbR